Søndag den 10. september kl. 14-17

Blues Jam med HP Lange


HP Lange har været på blues scenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser der er på den danske blues scene, og hans udgivelser har været nomineret til et væld af Danish Music Awards – tre har taget prisen som bedste roots/blues album. I alt har han udgivet 12 cd’er i eget navn. Senest har albummet ”I feel fine” i 2020 modtaget en DMA for årets blues udgivelse .
I 2021 udgav HP Lange for første gang et decideret soloalbum ”HP Lange Solo”. Et album som også er blevet særdeles godt modtaget af anmeldere.
HP lange har altid - udover at arbejde med sit band HP Lange Big Gumbo - arbejdet som solist og spillet klubber og festivals over hele Skandinavien samt store dele af Europa og USA.
Med sig på scenen har han sit mix af sange han selv har skrevet og gamle sange fra den amerikanske folkemusiktradition. Og selvfølgelig sine guitarer og sin banjo.


Croosroads blues live 2010Frankie & Johnny studio 2018


Et lille udpluk af events HP Lange har spillet i Skandinavien som solist:
Notodden Blues festival
Åmål Blues festival
Mønsterås Blues Festival
Malmø Blues Festival
Den blå Festival Aalborg
Copenhagen Blues festival
Tønder Festival – og mange flere...


Døren åbner kl. 13.30

NB! Fri Entre!