Onsdag den 16. marts kl. 20 

Døren åbner kl. 19 

Theessink & Møller

NB! i Kedelhuset!


Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til Theessink & Møller.

Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.


Efter at have fået aflyst først 2020-turnéen og så 2021-turnéen på grund af Covid 19, glæder Hans Theessink og Knud Møller sig nu i den grad til at komme på Danmarksturné, som i 2022 fører dem til Kedelhuset i Silkeborg.

Den kompetente bluesduo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues/root-genre, som duoen mestrer så flot. Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter.

Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser. Knud Møller - som i rigtig mange år har været Johnny Madsens foretrukne guitarist - har blandt andet opnået prisen som ‘Årets danske instrumentalist’.

Hans Theessink har flere gange vundet den østrigske ‘Amadeus Music Award’ for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues. Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de allermest pris på bluesmusikken.

At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.


Kom og oplev to troubadourer på den store scene i Kedelhuset i Silkeborg.

Entre: 250,- 

Forsalg: 220,- 

Medlemmer: 175,-